



 |
Huset er en nyindrettet villa på 100 m2
i to etager med 700 m2 have i flere niveauer. Haven er frodig med
gamle oliventræer, kirsebærtræ, palmer og blomster. Der er flere terrasser med
både solrige og skyggefulde kroge i alt 165 m2 med egen pool (7,5x4
m) med panoramaudsigt. Liggestole, spiseborde, havestole og udendørs
weberkøkken med gasgrill på
terrassen. Den overdækkede pergola på den ene af de ugenerte terrasser
fungerer hele sommeren som ekstra "udestue", hvor også udekøkkenet
befinder sig.
Villaen er bygget på en skråning og vender stik syd med pragtfuld udsigt over
dal og bjerge. Huset ligger på toppen af den lille, charmerende by Bendejun i
ca. 400 meters højde. Når man ser den utrolige udsigt fra huset mærker
man roen og "hører" stilheden.
Overetage:
Soveværelse, adskilt bad og toilet, stor stue med pejs, satellit TV
(danske kanaler), trådløs ADSL-forbindelse samt udgang til 100 m2 terrasse med pool. Nyt, moderne
køkken med bl.a. opvaskemaskine. Udendørs weberkøkken med gasgrill på terrassen. Panoramaudsigt
fra alle værelser samt fra hele terrassen.
Separat underetage:
2 soveværelser, nyistandsat badeværelse m. bl.a.
vaskemaskine. Udgang til egen 65 m2 terrasse. Der er ingen indvendig
trappe mellem etagerne, men en bred, nem udvendig trappe.
Huset er specielt egnet til en
familie med store børn eller til flere voksne.
|